Nyheder

FC Sønderborg skaber et U21 miljø

05-01-2018 -


FC Sønderborg satser på en U21 trup.

I går afholdte FC Sønderborg et informationsmøde for spillere og moderklub trænere, som var mødt op for at høre om tankerne og ideerne bag et U21 hold i FC Sønderborg.

Tankerne bag projektet blev uddybet af Talentchef Adam Vest og han blev godt suppleret af manden i spidsen for U21, Henrik Steen Hansen. De to kunne med stor entusiasme fortælle, at dette var et forsøg på at gøre overgangen fra ynglingespiller til seniorspiller bedere, og derved vil det også betyde at klubberne og FC Sønderborg kan fastholde spillerne og gøre dem mere klar i kampen om en fast plads på et seniorhold.

Det skal være sjovt og udviklende at spille fodbold og derfor er det ikke et turneringshold som vi skal skabe, men et miljø hvor spillerne kan få lov til at spille nogle træningskampe og blive udfordret af nogle gode modstandere, sagde Henrik Steen Hansen. Adam Vest nikker og følger op med at fortælle at FC Sønderborg helt klart ser at et U21 hold, kun kan være med til at styrke spillerne og give dem mere erfaring, og derved blive en af de spillere der går forrest hjemme i moderklubben.

Med de spillere der deltog i den første "forsøgs" træningskamp mod IHF (Idrætshøjskolen) tabte holdet godt nok 2-0, men som kampen skred frem kunne det tydligt ses at der var et stort udviklingspotentiale og derfor vil FC Sønderborg nu forsøge sig med et U21 hold.

Spillerne udtages i tæt samarbejde med moderklubberne.

Truppen kommer i første omgang til at være på omkring 25 spillere og der vil være et træningspas ca. 1 gang i måneden. Flere af spillerne vil også træne med hos FC Sønderborgs Danmarksserie hold. 

Der er 7-8 træningskampe under planlægning, heriblandt en kamp mod DS sidst i Januar og mod Egens Jyllandsserie hold den 10 februar.

Følg med på U21 siden på FC Sønderborgs hjemmeside under ungdom og U21.