Nyheder

Fodbold Camp uge 42

18-10-2018 -


20 superseje fodbolddrenge var på Fodbold Camp i FC Sønderborg.


Campen foregik fra mandag til onsdag på Sønderborg Stadion og drengene nød det og var topmotiveret. Det er talenttræning i børnehøjde, hvor de forskellige trænere har hvert deres fokusområde. Så uanset om du er målmand, angriber eller midtbane, så er der koncentreret træning af høj kvalitet, til hver enkelt spiller.


Tirsdag havde de besøg af gæstetræner Kim Poulsen, manager og seniortræner i FC Sønderborg. Kim havde gode og lærerige øvelser til drengene fra U11-U13, og fortalte at det var de samme øvelser som seniorholdet trænede. Haagen Dietz, ansvarlig for FC Sønderborgs talenttræning, havde det fulde overblik og var topklar. Han havde selskab af fire ihærdige og dygtige assistenttrænere, som alle spiller på FC Sønderborg U19. De yngste U8 spillere havde alle et stort smil på læben og man kunne se glæden ved fodbold og samtidig deres umiddelbare nysgerrighed for at lære nyt.


Daniel Hansen 7 år fortalte at det var rigtig sjovt at være på Fodbold Campen og stoltheden lyste ud af ham, da bolden røg direkte i mål.


Fodbold Campen sluttede onsdag kl. 15.

Der kan ses flere billeder fra Campen på FC Sønderborgs facebook side. 

Næste Fodbold Camp bliver i påsken 2019.