Nyheder

Ugens kampreferater

08-11-2021 -


Kampreferater udgives i samarbejde med Broager Sparekasse.

U13 

Aarslev BK vs FC Sønderborg 1-4 (0-3)

Vi møder idag Aarslev på udebane, som vi skal slå idag for at bibeholde muligheden for en placering i top 3.

Trænerteamet og spillerne har inden kampen haft fokus på at komme godt fra start, hvilket vi ikke gjorde i kampen mod S.f.b Det må man sige vi gjorde idag , med en føring til pausen på 3-0. Vi spiller en disciplineret kamp forsvarsmæssigt og spiller rigtig gode omstillinger, der burde have resulteret i flere mål. Ligeledes har vores målmand Kasper et par gode aktioner herunder en verdensklasseredning.

2 halvleg starter som vi sluttede og vi score et hurtig mål, herefter er der ikke rigtig nogen tvivl om udfaldet. Super kamp af spillerne.

Næste kamp er hjemme lørdag d 13 november kl 14 mod Dalum der er rækkens tophold.

Målscore

Aryan Rai 2

Matthias S. 1

Frederik Jepsen 1

 

U14

FC Sønderborg vs Dalum IF 2-4 (1-3)

Søndag, og vi tager mod Dalum på hjemmebane. Nye taktiske tiltag for at få enkelte spillere sat i scene og få at øge den defensive stabilitet var blevet gjort klar og vi var opsatte på 3 point.

Vi kommer i gang og Dalum lægger et højt pres som vi har svært ved at spille ud af, vi prøver ihærdigt, og ser i momenter ud til at kunne lykkedes med det. Dog må vi se os selv komme bagud efter et hjørnespark, som ikke bliver clearet og herefter et indlæg hvor vi står og snork sover. 2 Dalum spillere står fuldstændig umarkerede bagerst i vores felt og vælter næsten over hinanden i al den plads der er at sparke den ind på. 0-1. Herefter har vi svært ved at sætte spillet, vi er hårdt ramt for tiden og lidt modgang gør særligt ondt, specielt oveni det utal af skader vi er ramt af i truppen. Det hele bliver noget usikkert da vi må skifte 2 i bagkæden grundet skader og det udnytter Dalum ved at bringe sig på 0-2.

Dagens klare tema er at vores spil til tider har momenter hvor vi kan se rigtigt fine ting i det vi prøver udføre, men også må erkende at vi ikke er dygtige nok på bolden eller uden for den sags skyld. Det kommer til udtryk da der efter et spilstop er dommerkast på midten af Dalums halvdel, her står vi og kigger efter blomster, tænker på det dejlige solskinsvejr og ligner i fællesskab en stor sæk kartofler som uden indvendig lader Dalum spadserer ned og scorer. 0-3. Inden pausen får vi et straffespark som Tobias stensikkert sparker ind og vi reducere. 1-3.

2. Halvleg kommer vi længere frem på banen, noget som klæder vores spil, vi erobrer flere gange højt, specielt Theo gør det idag godt i erorbringsspillet, her scorer vi ved Martin til 2-3 og forsøger derefter at trykke på for en udligning. Dog formår Dalum at straffe os ved at vi i bagkæden for 3. Gang står og tager en lur og glemmer at dække op. 2-4 Og kampen lukkes.

Vi er i en meget svær periode hvor tingene ikke ser ud til ar fungere til trods for nogle enormt gode træninger i et super miljø. Alle fejl straffes, og vi må erkende at vi lige nu er et stykke fra hvor vi ser os selv være.

Vi er klar til at tage arbejdshandskerne på og tager allerede på torsdag d.11.11 mod HFK i pokalen.

Målscore:

Tobias Meilandt Jacobsen 1

Martin Masuku 1

 

U15 

Dalum IF vs Fc Sønderborg  0-1

Sejr på Fyn Vi starter opvarmningen med en skade i start 11eren så vi må starte med at lave nogle taktiske ændringer og fokuset blev lidt ændret. Dagens fokus var at sidde tæt på vores modspiller og masser af lyd mellem spilleren. Vi starter kampen med modvind og har svært ved at sætte vores opspil hvor vi mister bolden og mister mange 2 bolde, kampen bølger frem og tilbage uden store chancer.

Vi snakker i halvlegen at vi skal sidde tættere på vores modstander som aftalt inden kampen. Anden halvleg er ikke gammel da der opstår klumpspil i modstanderens felt. Bolden bliver sparket ind på Rasmus og heldigt går i mål. 1-0 til os. Vi får bedre styr på spillet og får nogle chancer men uden det bliver helt farligt. Dog bliver vi sat under pres da. Ramus modtager et gult kort 20 min inden i anden halvleg. Vi trækker os længere tilbage på banen og forsøger på kontra. Tættest er modstanden da de får frispark ude foran feltet og rammer stolpen. Dog holder vi stand og vinder kampen 1-0.

Vi tager hjem og skal arbejde videre på at være tættere på vores modstander og bedre til at vinde 2. Bolden samt vi skal have mere lyd mellem kæderne.

Vores næste kamp er ude mod Esbjerg fb 13.november kl 12.00

Målscore:

Rasmus K. Andresen 1

 

U17

FC Sønderborg vs FC Horsens 2-0 (1-0)

Lørdag havde vi besøg af Puljens fører hold FC Horsens. En vigtig kamp for at kunne, følge med i toppen af tabellen. Fra start stod vi afventende, og lod Horsens være på bolden. Det blev hurtigt farligt, og de kom til flere store chancer. Vi kom længere frem på banen, og vandt flere og flere dueller. Det lykkes os at scorer, efter vores pres blev meget mere agressiv. Indlæg og hovedstød på overlægger, som efterfølgende blev følget op. Som også var pausestilling.

2 halvleg blev der, gået hårdt til den. Der var mange situationer, som kunne have udløst flere gule/røde kort. De fik hurtigt et gult kort, og vores overtal gjorde os spilstyrende. Et Frispark som blev sparket direkte ind, og vores føring var nu på 2 mål. Derefter fik vi 2 gule kort, og var presset helt tilbage, i resten af kampen. Vi kæmpede alt hvad vi kunne, og det lykkes ikke Horsens at score.

Næste kamp spilles på søndag i Fredericia.

Målscore:

William Baxter 1

Nelson Masuku 1

 

U19

FC Sønderborg vs Tarup/Paarup IF 0-2 (0-1)

I fredags mødte vi Tarup/Paarup IF på hjemmebane, som desværre endte 2-4 til udeholdet fra Fyn. Efter fortjente nederlag i de to foregående kampe, sidder vi efter denne kamp, endnu engang tilbage med en følelse af, at det var en kamp vi skulle have haft meget mere ud af.

Vi har haft vanskeligt ved at komme godt ud til kampens start, og det skete også denne gang, men efter en stor chance, efter blot et par min. og en fremragende redning af Frederik Meilandt i målet, som klart var kampens spiller, tog vi os sammen, og satte os på kampen. Efter fint spil og nogle gode muligheder, fik vi, efter godt 34 minutter, en kold klud smidt i hovedet, og må gå til halvleg bagud 0-1.

2. halvleg var meget mere på deres præmisser, men viste som altid format, holder hovedet højt og kæmper til det sidste, men lige lidt hjalp det, og Tarup/Paarup får i det 90. Minut lukket kampen, efter en kynisk afslutning af deres angriber. Noget vi bør tage ved lære af.

Næste kamp er allerede på onsdag, som denne gang er rykket til kunstgræsbanen ved Linak Arena i Guderup. Kampstart kl. 19.00.