Nyheder

Ugens kampresultater

18-03-2019 -


Lørdag

U15
AH IF - FC Sønderborg 3-0

Så fik vi skudt sæsonen i gang. Desværre ikke med et udfald som vi havde håbet på.
 
Vi var oppe imod en af puljens andre favoritter til at vinde rækken, hvor vi desværre ender med et nederlag på 3-0. Resultatet er i min optik ikke det rette billede af kampen, da vi på tidspunkter i kampen også burde have lavet et mål eller 2.
 
AH IF har kampens første store chance som ender på overliggeren efter en omstilling indenfor de første 5 min. Herefter synes jeg vi sidder på spillet og kommer også til de halve og hele chancer, man kan forvente mod et godt AH IF hold. Vi har bolden meget og spiller os også frem til chancer, men ind vil bolden ikke. 
 
Efter ca. 20 min, kommer AH IF i en omstilling, hvor de effektivt smider bolden på kanten, som med et indlæg rammer en medspiller som scorer til 1-0.
Vi får rystet scoringen af os, hvor vi lægger et tungt pres, for at få det udlignende mål, som desværre udebliver.
 
Pause
 
Vi bliver enige om, at vi fortsætter, hvor vi slap, for chancerne kom vi frem til, men det pres vi får lagt, ender desværre ud med endnu en omstilling til AH IF, som scorer til 2-0 ca. 10 min inde i 2 halveg. Det er en scoring som gør rigtig ondt, da vi minuttet inden, selv har haft en afslutning på mål og efterfølgende hjørne, som deres målmand desværre får fat i og sætter omstillingen igang, som giver dem deres andet mål. Sidst i kampen får de desværre også scoret til 3-0.
 
Slut
 
Alt i alt en god indsats af drengene, men vi er selvfølgelig skuffede. Men jeg synes der er rigtig meget at tage med fra denne kamp. Vi ved at måden vi gerne vil spille på, ikke er uden risiko og derfor også kan have konsekvenser, når man møder en dygtig modstander. 
Vi går på trænings banen i næste uge og arbejder stenhårdt videre.
 
// Lars

Søndag

U17
Sydvestjyllands Efterskole - FC Sønderborg 1-6

U14
Haderslev FK - FC Sønderborg 4-1